Henrik Ibsens skrifter

Allerede for længere tid siden har jeg naturligvis erfaret din udnævnelse til sorenskriver, og da jeg modtog ​dit sidste brev, hvori Du så venskabeligt lykønsker mig til ​min jubilæumsdag, ​fortrød jeg dobbelt at jeg ikke straks havde sendt Dig min gratulation i anledning af din nye embedsstilling. Nogle linjer fra mig håber jeg dog at Du nu har modtaget samtidigt med et exemplar af ​«Catilina», hvilken bog jeg skikkede til ​nogle af mine nærmeste venner i det håb at den skulde nå frem til eder forinden den 20de, et håb, som jeg nu, på grund af ​standsning

Faksimile

eller afbrydelse af samfærdslen, må befrygte har været forgæves. Så meget mere må jeg imidlertid glæde mig over at I, tiltrods for denne tilsyneladende uopmærksomhed fra min side, dog har ihukommet og ​fejret dagen på en så smuk og for mig hædrende måde. Modtag min hjerteligste tak herfor, og bring også de øvrige af ​deltagerne, når Du måtte træffe dem, min bedste tak og hilsen.

Om Dig, din udnævnelse og hvad dermed står i forbindelse taler vi naturligvis hver dag hernede. I ​Tønsbergs rejsehåndbog har vi ​søgt at orientere os angående dit embedsdistrikt, og vi håber og glæder os til at Du går en behagelig fremtid imøde. Stillingen må jo betragtes som en af

Faksimile

de uafhængigste, en embedsmand kan beklæde, og dette er en fordel som ikke kan skattes højt nok. Kristiania vil Du vistnok i flere henseender komme til at savne; men ​kommunikationsmidlerne forbedres jo stadigt, og var det Dig muligt at indrette Dig så at Du hver sommer kunde foretage en udflugt til udlandet, da vilde Du sikkerlig derfra hjembringe et fond af indtryk og erindringer, som mere end alt andet vilde sætte Dig istand til at bære den ensomhed, som jo hos os er uadskillelig forbunden med opholdet på landet. At der i denne betragtning indblander sig en liden smule egoisme fra vor side, vil Du ikke fortænke os i; intet kunde være os kærere end ​fra og til at se Dig hos os, og den

Faksimile

mulighed, som Du i så henseende stiller os i udsigt for det kommende år, glæder vi os af ganske hjerte til at se realiseret. – Og så håber og ønsker jeg da at Du under lykkelige ​auspicier må tiltræde din nye stilling!

Tør jeg så endnu engang, til slutning, lægge beslag på din tjenstvillighed? Vil Du være af den godhed at hæve mit ​honorar for «Fru Inger» ved theatret, og deraf, med fradrag af hvad Du har udlagt for mig, sende mig 100 spdlr: samtidigt med min gage, samt indsætte restbeløbet i Kreditkassen og opgive mig dettes størrelse? – Endnu et; jeg beder Dig indstændigt, ikke videre at insistere på ​det omskrevne betræffende den kære afdøde. Lad Susanna, der var tilstede, i sin sorg have den glæde at have ordnet den sag. Også mig beviser Du en stor villighed derved. Jeg vilde aldrig med et ord have omtalt dette anliggende for Dig, hvis det ikke havde været for at gendrive ​en usandfærdig påstand.

Med hilsen og lykønskning fra os alle